Længe leve hospitalsklovnen
Årsagen til mit engagement er, at jeg i 2007 var
indlagt
med min dengang 9-årige datter i 1½ måned på Gentofte Sygehus.
Inden da levede vi et helt "almindeligt"
liv med to dejlige, sunde og raske tøser.
Men med ét blev vores liv vendt på hovedet, da vores datter fik
konstateret nefrotisk syndrom.
Både vi og lægerne troede på hurtig
helbredelse; men det viste sig hurtigt, at vores
datter havde fået den "svære version" af nefrotisk syndrom.
Og vores gang på hospitalet blev lang....
Dagene på en børneafdeling blev hurtig
lange; når man ventede på stuegang,
medicin m.v. i en barsk og fremmed verden.
Men hver mandag bankede det på
døren......
Og ind kom det herligste smil, den rødeste næse og de gladeste øjne.
"Jubii nu kommer Ludo" blev der udbrudt
fra sengen,
hvor der ellers havde været meget stille.
Og et smil kom frem i det ellers meget bekymrede barneansigt!!
Sofie er nu en frisk og frejdig 14-årig
teenagepige,
og når hun ind imellem tænker tilbage på den barske tid;
er det med et smil på læben.
For det er oplevelserne med Ludo, der er tilbage…….