Ludo og Maria
En dag, hvor Ludo var på hospitalet var der en sygeplejerske, der bad Ludo om at gå ind til en pige, der var indlagt på børneafdelingen. Maria var 5 år og skulle have målt temperatur i øret og målt blodtryk hver time. Ludo fik at vide, at de havde været 4 voksne om at holde hende sidste gang. (Overgreb har ikke noget at gøre med om det gør ondt, men om at barnet skal noget, han/hun ikke har mulighed for at sige fra overfor).
I løbet af 5-10 minutter fik Ludo og Maria bygget en god situation op. Maria fik stor tillid til Ludo og livede meget op. Men pludselig gik døren op, og Maria ændrede øjeblikkelig karakter, lagde sig ned i sengen og hev dynen op til næsen. Ludo kunne ikke længere nå hende, da sygeplejersken kom ind.
Ludo spejlede Marias angst og rykkede sig væk fra sygeplejersken, mens hun nægtede at samarbejde. Sygeplejersken forsøgte at “overtale” Ludo til at få målt sin temperatur, hvilket Ludo absolut ikke ville. (Maria lå stadig langt under dynen). Ludo blev trængt mere og mere af sygeplejersken, og til sidst stod Ludo oppe på en stol og næsten råbte, at hun ikke turde, og at det ville gøre ondt, og at hun ikke ville.
Maria satte sig nu langsomt op i sengen og så mistænkeligt på Ludo. Så sagde hun: ”Altså Ludo, det er faktisk slet ikke så slemt. Prøv selv at se. Det gør slet ikke ondt”.
Og så lagde Maria sit eget øre til rådighed over for sygeplejersken og Ludo kunne se, at hvis Maria turde, så turde Ludo også! Og nu var det ingen kunst at måle blodtryk, som Maria selv kunne gøre på Ludo og Ludo på Maria. De følgende dage kunne personalet og Maria sammen bruge denne historie om “den bange Ludo”, og Maria skulle ikke mere tvinges til disse procedurer; men voksede for hver gang, fordi hun havde bevaret sin integritet og sin ære.